Solen skinnede ind af vinduet og klokken var 16. Der var en halv time tilbage af en lang arbejdsdag. Det var varmt og kriminalbetjent Flemming Hansen svedte over reporterne. Det havde været en dag som alle andre, men den var langt fra færdig.
Telefonen ringede: ”Flemming Hansen, kriminalpolitiet!, svarede han. Han lyttede og blev lang i ansigtet. Et mord. Han sukkede dybt. Og så på en fredag, der røg den weekend. Han tog jakken og smed den over de brede skuldre. Han var en høj mand. Tæt på de 2 meter. Kraftigt bygget med en smal hofte. Hans mørke hår var halvlangt og hans blå øjne skinnede i det stærke lys, som mødte ham på parkeringspladsen bag Odense politigård. Bag ham kom flere af hans kollegaer løbende. De skulle også ud til gerningsstedet. I en forstad til Odense havde en kvinde ringet til politiet og meldt naboen dræbt af flere skud. Han mærkede forventningen, trods varmen. Det var højsommer og tæt på de 25 grader i skyggen. Han ankom samtidig med retsmedicine…