I 1960erne var Chuck Traynor pornoproducent som leverede film til de forbudte biografer. I 1967 kommer han i kontakt med Linda Boreman i New York. Hun er prostitueret og tilbyder sine kunder en specialitet som de er helt vilde med. Hun kan tage pikken (uanset størrelsen) helt til roden i stiv tilstand, det vi også kalder deepthroat. Kunderne elsker at komme, når hun har pikken langt nede i halsen.
Chuck Traynor øjner en chance for at gøre denne specialitet til en god forretning. Han giver sexydelsen navnet “Deep Throat” og Linda Boreman får kunstnernavnet “Linda Lovelace”. I en lejlighed i New York begynder de i 1968 at producere 8 mm pornofilm. Det er film som spiller i ca 10 minutter – det er stumfilm og de fleste film er i sort/hvid. Pigen får 50 dollars for opgaven og fyren får 40 dollars.
På et tidspunkt kommer de i kontakt med damefrisøren Gerard Damiano – han har en drøm om at lave film. Han låner 25000 dollars af mafien. Han er ikke kreditværdig nok til at låne dem på normal vis. Filmen får premiere i 1972 og bliver hurtigt en pornofilm klassiker dels på grund af de mange retssager som kommer i kølvandet på filmen. Filmen indspiller millioner og den er i dag verdens mest berømte pornofilm.
Der er dog kun få piger som er gode til at lave deepthroat. Jeg optog for en 3-4 år siden nogle scener med danske Marie Mille. jeg spurgte lidt for sjov om hun kunne lave en “deepthroat”. Det var ikke noget problem. Fyren havde en rimelig stor og lang pik, men Mille slugte den uden problemer helt i bund. Han fik en rigtig god oplevelse, da han sprøjtede medens hans pik var dybt i hendes mund og jeg fik en god scene i “kassen”.
